Traditionelle familie-hatchbacks får nu priskonkurrence fra en ny kant, nemlig fra Suzuki S-Cross. Den lanceres i en ny modelvariant kaldet “Family”, som med lidt mindre udstyr er dykket ned i en lavere prisklasse.
Med sin pris på 189.990 kr. bliver S-Cross Family konkurrent til mange traditionelle 5-dørs hatchback biler der prismæssigt starter i prislejet mellem 185.000 og 200.000 kr. Men S-Cross er ikke en traditionel biltype. Det er en crossover, hvor elementer fra SUV’en, MPV’en og den traditionelle personbil smelter sammen.

S-Cross Family-modellen henvender sig til bilkøbere, som lægger vægt på crossoverens kvaliteter og som samtidig har brug for større rummelighed, end den man finder i de fleste familie-hatchbacks. På bagsædet er der rigeligt med plads til to voksne eller tre børn, og med sit bagagerum på 430 liter tilbyder S-Cross Family plads nok til de fleste familiers behov og ønsker.

Høj sikkerhed og godt basisudstyr

Family-udgaven fås med Suzukis 1,6-liters benzinmotor, der yder 120 hk. Den har en EU-norm ved blandet kørsel på pæne 18,2 km/l og for at hjælpe føreren med økonomisk kørsel er bilen udstyret med gearskifteindikator og et informationsdisplay, der bl.a. viser bilens aktuelle brændstofforbrug. Sikkerheden er 5-stjernet da Familiy modellen har samme høje sikkerhedsniveau som alle de andre S-Cross-versioner med bl.a. 7 airbags, ESP og og bremseassistent.S-Cross’ sikkerhed er blevet testet og godkendt af det uafhængige crashtest-institut EuroNcap. Med en vægtet score på 85 ud af 100% fik den de maksimale 5 stjerner og pæne ord med på vejen af både FDM og EuroNcap.

S-Cross Family har lidt mindre komfortudstyr og lidt færre praktiske detaljer end de andre S-Cross versioner. Men vigtigt udstyr som aircondition, fjernbetjent centrallås og el-betjente sideruder for og bag er alligevel standard. Det samme er f.eks. splitbagsæde og højdejusterbart rat.
Udvendig understreges crossover-looket af sorte skærmkanter samt beskyttelsespaneler for og bag og langs siderne.

Du kan se mere om S-Cross Family og de andre S-Cross modeller her.

 

Vi benytter cookies.

Hvis du klikker videre på suzuki.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere.
OK