Under temaet "Mere turbo, mere udstyr og mere køreglad end nogensinde" inviterer Suzuki forhandlerene til premiere på den nye Suzuki Swift i weekenden den 7. - 8. oktober.

Den nye generation af Suzuki Swift er den tredje gennemgribende modernisering af vores bedst sælgende model gennem tiderne. Med lavere vægt, turbokræfter og et bredere og lavere karrosseri er der lagt op til køreglæde, når den nye bil slippes løs i svingene på dansk asfalt. Med priser, der begynder ved 129.990 kr. for en Swift med 90 hk, demonstrerer Suzuki igen, at underholdende køreegenskaber fortsat kan forenes med god økonomi og attraktive priser.

Flere kræfter, bedre økonomi
Der er to benzinmotorer i programmet. Dualjet-motoren på 1,2-liter yder 90 hk og sætter dermed den højeste standard for ydelse i klassens indgangsmodeller. Alligevel har den en EU-norm ved blandet kørsel på flotte 23,3 km/l.
Boosterjet er en 1,0-liters turbomotor, der med en ydelse på 112 hk er en af klassens kraftigste små turbomotorer. Og her er EU-normen 21,7 km/l.
Den ny Swift er i øvrigt den første Suzuki-model, der tilbyder turbo i kombination med Suzukis milde hybrid-teknik. Hybridsystemet assisterer benzinmotoren i fremdriften foruden at genindvinde energi ved deceleration og sikrer nærmest lyd- og vibrationsfri stop og start af motoren.

Masser af udstyr og danskervenlige priser
Allerede i den billigste Club-version til 129.990 kr. med Dualjet-motor er der aircondition, CD-radio med USB, Bluetooth, el-spejle med varme, el-ruder for, centrallås, LED-kørelys, læderrat og 15-tommers stålfælge.
Som Action-model koster Swift fra 141.990 kr. med Dualjet-motor og fra 159.990 kr. i den turboladede Boosterjet-version. Disse har i tillæg vigtigt udstyr som 7-tommers touchscreen med DAB+ radio og bakkamera samt tågelygter, sorte ruder, sædevarme og 16-tommers alufælge.

På Exclusive-niveau toppes der yderligere op. Foruden mild-hybridteknik og nyt sikkerhedsudstyr kommer der fuldautomatisk klimaanlæg, navigation, el-ruder for og bag samt fuld LED-pakke.
Exclusive-priserne begynder ved 164.990 kr. for versionen med Dualjet-motor inklusive mild hybrid. Denne pris inkluderer også en kamera- og laserbaseret nødbremse med fodgængergenkendelse samt vognbaneassistent, slingreadvarsel, aktiv fartpilot og LED-forlygter med automatisk op- og nedblænding.

Se mere om den nye Suzuki Swift her!

 

 

Vi benytter cookies.

Hvis du klikker videre på suzuki.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere.
OK