Suzuki Celerio hedder en helt ny verdensbil fra Suzuki. Den bliver vist frem på den internationale biludstilling i Geneve her i marts måned 2014. 

Med en længde på 3,6 meter bliver den en af de store modeller i mikroklassen - det såkladte A-segment. Ved udviklingen af Celerio har Suzuki prioriteret pladsudnyttelse og økonomi som de 2 vigtigste elementer. Derfor er der, en for klassen, uhørt god kabinerummelighed, hvor det faktisk er muligt at sidde godt på bagsædet. Og da bagagerummet samtidig rummer hele 254 liter, kan den nye Celerio også bruges som familiens eneste bil.

Celerio kommer blandt andet med en ny Dual Jet motor, der via et nyt indsprøjtningssystem er med til at bilen får markedets laveste CO2 udslip med kun 85 gram/km - og dermed også markedets bedste benzinforbrug.

Den nye "store" lille Suzuki bliver introduceret i Europa fra sidst på året. Vi kender endnu ikke priser eller udstyrsniveau ligesom introduktionen i Danmark ikke er fastlagt. Så du må væbne dig med lidt mere tålmodighed.

07 Celerio Front10 Celerio Rearopen

Vi benytter cookies.

Hvis du klikker videre på suzuki.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere.
OK