Bilernes SUV-historie begyndte med Suzuki!

Offroadere og SUV'er har været Suzuki-territorium gennem et halvt århundrede. For endnu før begrebet SUV overhovedet fandtes, udviklede vi i 1968 verdens første 4-hjulstrækker til fritidsbrug. Vi følger det historiske spor fra den revolutionerende Suzuki Jimny over den første regulære SUV Vitara til den store S-Cross og nutidens innovative mini-SUV Ignis. En rejse, der har gjort Suzuki til verdensførende ekspert i hårdføre godsejerbiler, der ikke koster en herregård.

AD KNOLDEDE SPOR
I 1968 lagde Suzuki grunden til det man i dag kalder en SUV. Det skete længe før de fleste andre bilmærker var begyndt at tænke i de baner - at udvikle en biltype, hvor personbilens brede appel kunne kombineres med terrænbilens praktiske egenskaber og rå charme. Suzukis ambition lød på at skabe en bil, "der kan bringe dig nye steder hen ad knoldede spor, hvor ingen almindelige biler har kunnet køre før." Bilen blev udviklet frem mod 1970 og den fik navnet Suzuki Jimny LJ10, hvor LJ stod for Light Jeep. Det var en 3-sædet charmetrold med kanvastop, hængslet forrude og reservehjulet placeret lige bag passagersædet for at spare plads – verdens første 4-hjulstrækker til fritidsbrug var født.

 Suzuki LJ10 Jimny 1968


Suzuki Jimny LJ 80 1977

UNIK FOR DATIDENS 4X4 BILER
Allerede tidligt i 1970'erne fik udlandet øje på Jimny. Med sine kompakte mål, lave pris og store alsidighed talte Jimny også til et bredt publikum i mange lande udenfor Japan. Desuden var den unik i tidens 4WD-klasse, der ellers udelukkende bestod af langt dyrere og tungere biler. Denne unikke position har Jimny i øvrigt beholdt frem til i dag, hvor den har vundet en enorm popularitet og udbredelse på det globale marked. Til foråret 2019 skal vi hilse på en helt ny Jimny-generation, som vi forventer os meget af. 

VERDENS FØRSTE REGULÆRE SUV
I de efterfølgende 50 år har Suzuki tegnet udviklingen i klassen med adskillige innovative tiltag. Et af disse var udviklingen af verdens første regulære SUV, nemlig Vitara. Den kom i 1988, og ligesom med Jimny var afsættet, at man som bilist skulle kunne udtrykke og udleve sin aktive livsstil inden for rammerne af et normalt budget. Vitara blev trendsættende inden for offroad-og fritidsbilismen. Med alsidigt 4-hjulstræk, adventure-charme og økonomisk snusfornuft erobrede den manges hjerter. Modellen er løbende blevet tilpasset tidens krav og normer, og i dag ligger Vitara fortsat med flad pedal i overhalingsbanen med stærk SUV-udstråling. 



Suzuki Vitara

Suzuki Ignis 2001

FORLØBER FOR EN NY BILTYPE
Siden 1980'erne er efterspørgslen på SUV'er kun gået i en retning: Op! I dag er mere end hver fjerde solgte personbil i Europa en SUV, og tendensen synes at fortsætte. Udviklingen inspirerede i slutningen af 1990'erne Suzuki til at begynde konstruktionen af den model, som skulle blive forløberen for nutidens crossover. Den kom på markedet i 2001 under navnet Ignis og var en smart blanding af en kompakt familiebil og en 4-hjulstrækker. I første halvdel af 00'erne var Ignis således en fremadskuende og utraditionel model i SUV-klassen, hvor man får den frække og rå udstråling sammen med lavere vægt og god økonomi.

MARKEDETS FØRSTE CROSSOVER
I 2006 introducerede vi SX4 modellen. X'et betyder "kryds" eller "crossover", og dermed havde Suzuki igen introduceret en ny biltype, der i dag er en af verdens mest populære. Efterspørgslen efter crossovere tog voldsom fart i de følgende år, og Suzuki tilpassede løbende sit modelprogram, blandt andet med udviklingen SX4 afløseren S-Cross. Den blev introduceret i 2013 og her var en rummelig crossover med god fremkommelighed som kunne tage hele familien og feriebagagen med på eventyr - uden at sprænge budgettet. Med S-Cross introducerede Suzuki samtidig sit forbedrede 4WD-system, AllGrip, der i dag fås i tre udgaver og gør Suzukis firehjulstrækkere mere økonomiske og alsidige end nogensinde.


Suzuki SX4 2006

Suzuki S Cross 2016

I 2016 blev en faceliftet version af Suzuki S-Cross introduceret med gennem-moderniseret udstyr, mekanik, design og sikkerhed. Dagens S-Cross er med på beatet og leverer i bedste Suzuki-tradition masser af værdi for pengene med turboladede benzinmotorer, lækker infotainment og høj sikkerhed samt masser af udstyr og praktisk anvendelighed. 

VERDENS FØRSTE MINI-SUV
Trods den fulde fart, der længe havde været på udvikling af nye SUV-modeller op igennem 0’erne, havde ingen bilmærker haft de helt små biler i tankerne. Mellemstore SUV'er som Vitara markerede traditionelt den nedre grænse for størrelsen på en SUV. Det lavede Suzuki om på i 2017 med introduktionen af mini-SUV'en Ignis.

Præcis som den første Ignis i 2001 blev den nye Ignis en nyskabelse i klassen. Ingen anden SUV i verden holder så kompakte mål som Ignis, og alligevel indeholder den hele det spektrum af værdier, der kendetegner en ægte SUV: Stejl front, stor frihøjde, store hjul, brede skærme og et karrosseri med en gennemgående høj skulderlinje. Dertil kommer naturligvis mulighed for firehjulstræk. Med Ignis har Suzuki dermed igen sat sit aftryk på udviklingen i denne efterhånden farverige og bredspektrede bilklasse. Og væksten ser ud til at fortsætte, så det er kun et spørgsmål om tid, inden vi ser det næste innovative tiltag fra Suzuki-fabrikken i Hamamatsu.

Vi benytter cookies.

Hvis du klikker videre på suzuki.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere.
OK