Nye bilafgifter
Regeringen og Dansk Folkeparti har fremsat forslag om ændring af bilafgifterne. Lovforslaget er blevet fremsat i Folketinget den 3. oktober. Hvis forslaget bliver vedtaget i sin nuværende form vil der ske følgende for nye biler indregisteret den 3. oktober eller senere. 

De små biler bliver dyrere, de store billigere
Kort fortalt betyder forslaget, at de små, billige biler kommer til at koste mere og de store og dyrere biler falder i pris.  Bilerne midt imellem bliver kun berørt i mindre omfang. 

Om de nye afgifter
Satsen for beregningen af afgiften ændres, fradrag for sikkerhedsudstyr bortfalder, mens fradraget for 5 stjerner i EuroNCAP testen øges. Og samtidig flyttes grænserne for, hvornår og hvordan god brændstoføkonomi belønnes. Endelig hæves ejerafgiften for nye biler med ca. 500 kroner årligt med virkning fra juni 2018.

Det betyder det for Suzuki modellerne
Hvis forslaget gennemføres uden ændringer, vil der ske følgende for nye Suzukier, indregistreret fra den 3. oktober og frem:

Celerio
Den billigste version står til en stigning på 9.000 kroner, mens de lidt dyrere vil stige med ca. 4 - 6.000 kroner. 

Udvalgte før og efter priser på Celerio:

  Pris før 3/10-2017 Pris fra 3/10-2017
Celerio 1.0 Comfort 89.990,-  98.990,-
Celerio 1.0 Club 99.990,-  105.990,-
Celerio 1.0 Style 124.990,-  128.990,-

Swift
Priserne på den nye Swift model, der introduceres den 7. - 8. oktober, er uændrede og fra 129.990 kroner. 

Baleno
De billigste Baleno modeller står til en mindre afgiftsstigning, men vi regulerer her priserne, så de nuværende udsalgspriser fra 134.990 kr. fastholdes. 

Ignis
Her vil de billigste modeller få en mindre prisstigning, mens Adventure modellen vil falde med 3.000 kroner. 

Udvalgte før og efter priser på Ignis:

  Pris før 3/10-2017 Pris fra 3/10-2017
Ignis 1.2 Club 127.990,-  129.990,-
Ignis 1.2 Active 141.990,-  142.990,-
Ignis 1.2 Adventure 159.990,-  156.990,-

Vitara
Bortset fra de to billigste versioner får alle Vitara modellerne fordelen af en lavere afgift. Jo dyrere model, jo større er prisfaldet. Der kan således spares 20.000 kroner eller mere på en række af modellerne, så generelt kan køb af en ny Vitara bedst betale sig efter den 3. oktober.

Udvalgte før og efter priser på Vitara:

  Pris før 3/10-2017 Pris fra 3/10-2017
Vitara 1.6 Comfort 187.990,-  189.990,-
Vitara 1.6 Active 209.990,-  209.990,-
Vitara 1.6 Exclusive 244.990,-  233.990,-
Vitara 1.6 Diesel Active 243.990,-  234.990,-
Vitara 1.6 Diesel Exclusive 278.990,-  256.990,-
Vitara 1.4 Boosterjet S 274.990,-  254.990,-
Vitara 1.4 Boosterjet S Aut. 305.990,-  279.990,-

S-Cross
Alle S-Cross modellerne vil få en lavere afgift. Her vil prisfaldet ligge i niveauet fra ca. 5.000 og helt op til 40.000 kroner. Derfor kan det bedst betale sig at vente med køb af en ny S-Cross til efter den 3. oktober.

Udvalgte før og efter priser på S-Cross:

  Pris før 3/10-2017 Pris fra 3/10-2017
S-Cross 1.0 Comfort 194.990,-  189.990,-
S-Cross 1.0 Active 219.990,-  211.990,-
S-Cross 1.0 Active Aut. 254.990,-  239.990,-
S-Cross 1.0 Exclusive 244.990,-  229.990,-
S-Cross 1.4 Active 249.990,-  238.990,-
S-Cross 1.4 Exclusive 274.990,-  256.990,-
S-Cross 1.4 Exclusive Aut. 4WD 369.990,-  329.990,-

OBS! Vi gør opmærksom på, at ovenstående priser kun vil være gældende, dersom forslaget gennemføres, som det er lagt frem den 3. oktober. Bemærk også, at ejerafgiften ifølge forslaget vil stige med 500 kroner årligt, og at der indføres 3 nye trin i beregningen. Disse kendes dog endnu ikke.

 

Vi benytter cookies.

Hvis du klikker videre på suzuki.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere.
OK