Suzuki.dk

Seneste nyt

Nyheder fra Suzuki

Suzuki G70 i Geneve

14. marts 2012

G70 Geneve

Suzuki viste den spændende G70 frem på den internationale biludstilling i Geneve.

G70 er et koncept-studie på en karakterfyldt bil i den mindste klasse, hvor vægt, luftmodstand og benzinøkomomi er optimeret uden der er brugt meget dyre løsninger. Bilen er godt 3,5 meter lang og vægten er holdt nede på 730 kg. Under motorhjelmen ligger en benzinmotor på 0,8 liter, der bl.a. har direkte indsprøjtning og turbo. Sammen med en vindmodstand der er 10% lavere end andre Suzuki modeller i samme klasse, er bilen målrettet mod et forbrug på mere end 30 km/l, og et CO2 udslip på kun 70 gram pr. km - deraf navnet G70.

Andre spændende features er automatisk stop/start af motoren, CVT gear og et bremsesystem, hvor bremseenergien genanvendes til en senere acceleration, hvilket også er med til at spare på de dyre dråber. Indendøre mødes man af et futuristisk og flot design, hvor især de to displays med flydende krystaller stjæler billedet. De er gennemsigtige og viser oplysninger fra navigation, varmeanlæg og audioanlægget. Og med finger-touch istedet for betjeningsknapper, giver det et rigtigt flot indtryk.

Hvornår modellen eventuelt går i produktion, afgøres af den modtagelse bilen får på de store motorshows rundt omkring på kloden. 

 

       G70 bagfra 3           G70 indenfor 3 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Er du interesseret i løbende at modtage Suzuki's eNews, kan du tilmelde dig her: