Trækker op til 2 tons - uden at trække det store på miljøet eller pengepungen
Kraftig og integreret chassisramme samt momentstærke benzin- og dieselmotorer. Grand Vitara modellen er bygget til at trække og er derfor en af markedets mest populære "trækkere". Også fordi det avancerede permanente firehjulstræk med låsefunktion og reduktionsgear giver en ekstra sikkerhed for fremkommelighed under alle forhold.
Har du en stor campingvogn, en hestetrailer eller en anden stor anhænger, så er Grand Vitara det helt rigtige valg. Og du behøver hverken være millionær eller have dårlig miljøsamvittighed af den grund. For der findes simpelthen ikke mange biler, der kan trække så meget. Og dem der findes, koster enten meget mere eller bruger mere brændstof.
Den maksimale anhængervægt med bremse på Grand Vitara er, som følger:
1.6 og 2.4 3-dørs: max. 1.600 kg
2.4 5-dørs og Van med manuelt gear: max. 1.850 kg.
2.4 5-dørs og Van med automatgear: max. 1.700 kg.
1.9 DDiS 5-dørs og Van: max. 2.000 kg.
Regler for kørekort
Du skal være opmærksom på, at det kræver BE kørekort at udnytte den maksimalt tilladte anhængervægt på en Grand Vitara. Har du B kørekort, må du maksimalt køre med:
1.6 3-dørs: 1.370 kg
2.4 3-dørs: 1.400 kg
2.4 5-dørs og Van: max. 1.400 kg.
1.9 DDiS 5-dørs og Van: max. 1.330 kg.
Vær i øvrigt opmærksom på, at når man har B kørekort, er det som udgangspunkt de tilladte totalvægte, der er begrænsningen (tallene på vægttavlerne). Man må således ikke køre med en anhænger med en tilladt totalvægt på f.eks. 1.500 kg med B kørekort - uanset hvad anhængeren rent faktisk vejer. Den maksimale tilladte totalvægt på anhængeren må altså ikke overstige ovennævnte tal. (NB)
Med BE kørekort er det derimod den aktuelle vægt, der er begrænsningen, så her må du godt køre med en anhænger med en tilladt totalvægt på f.eks. 2.200 kg efter en Grand Vitara, hvis du kun har læsset den op til f.eks. 1.800 kg totalvægt.
NB. Der er mulighed for at nedveje den maksimale tilladte anhængervægt på bilen til ovenstående værdier. Hermed bliver det tilladt at køre med en anhænger med en større tilladt totalvægt, sålænge anhængeren ikke er lastet til mere end den nedvejede anhængervægt på bilen.
Læs mere om Grand Vitara's avancerede 4WD system her