Vælg gule plader og spar penge
SX4 og Grand Vitara kan fås som varevogn på gule plader. Dermed bliver registreringsafgiften reduceret betragteligt i forhold til personbiler på hvide plader. F.eks. fås Grand Vitara Van fra kr. 172.990 ex. moms svarende til kr. 201.255 inkl. moms, hvis du vil bruge den privat. Det er nemlig stadig fuldt lovligt. Dermed kan man til en rimelig pris få en bil, som er dimensioneret til at klare både store anhængere samt ujævnt terræn på f.eks. byggepladser, på marken eller i skoven.
Rigtig god til udfordringer

Grand Vitara's solide konstruktion og det automatiske 4x4 system giver dig både bedre sikkerhed på vejen, en suveræn fremkommelighed overalt og mulighed for at trække en anhænger, heste-trailer eller campingvogn på op til 2.000 kg. Og reduktionsgearet giver ekstra trækkraft i krævende terræn og på skrappe stigninger - også med anhængeren på slæb. En stor fordel på f.eks. byggepladser og campingpladser.
Fuldt lovligt at køre privat
Skulle du være i tvivl, så er det fortsat fuldt lovligt at køre privat i en varevogn. Den 1. januar 2009 blev der endda indført en ny papegøjeplade til varebiler, der netop benyttes til privat kørsel.
Tillægsafgiften for privat anvendelse er kr. 5.040 for private, og det halve for kombineret erhverv og privat kørsel. Og fra 2010 overgår varebiler til at betale ejerafgift istedet for vægtafgift. Meromkostningen ved at vælge en varevogn fremfor en personbil er:
- Gule plader (til virksomheder, ingen privat kørsel): Ingen meromkostninger i forhold til personbil.
- Papegøjeplader, kombineret brug (virksomheder med kombineret privat og erhvervsmæssig brug): Meromkostningen udgør kr. 2.520 om året for halv tilllægsafgift for privatanvendelse.
- Papegøjeplader, rent privat: Kr. 5.040 om året til fuld tillægsafgift for privatanvendelse.
Til gengæld sparer man mindst kr. 98.000 på en Grand Vitara Van i forhold til en Grand Vitara på hvide plader, så det vil tage fra 20 år og opefter, før denne besparelse er indhentet af den årlige tillægsafgift.

Rigtig god plads og komfort
Grand Vitara Van er komfortabel og rummelig indvendig - både foran og i varerummet. På forsæderne er der masser af plads og komfortudstyr at glæde sig over. Og i det mere end 150 cm lange varerum er der masser af plads til arbejdsgrej og værktøj.
NB. Ovenstående viser billeder af Grand Vitara før facelift.