Start Video


Ny og skarpere S-Cross
Den nye Suzuki S-Cross stiller op med design, motorer, udstyr og sikkerhed, der er løftet til et nyt niveau. Med sin markante og cool kølergrill oser den af crossover-charme. Motorprogrammet består af Suzukis nyeste generation af Boosterjet turbomotorer, der sprudler af friske kræfter uden at vælte benzinøkonomien. Den nye S-Cross når simpelthen nye højder i sin klasse, mens prisen fra 195.000 kr. forbliver helt nede på jorden.  

S Cross Exterior Detail 0003 Rgb

Turbokræfter og god økonomi
Motorprogrammet sprudler af friske turbo-kræfter. Den nye S-Cross fås nemlig med valget mellem to benzindrevne Boosterjet-motorer, der leverer hhv. 112 og 140 hestekræfter. 1.0 Boosterjet med 112 HK har et moment på hele 170 Nm allerede fra 2.000 omdr./min., hvilket sætter ekstra skub i køreglæden. På traditionel Suzuki-manér er den samtidig økonomisk i brug. Med flotte 20 km/l ved blandet kørsel (EU-norm) er den halvårlige ejerafgift på kun 310 kroner. Selv med den kraftige 140-hestes 1.4 motor, der når de 100 km/t på 9,0 sek., er EU-normen på fine 18,5 km/l.

S Cross Hero 0027


Robust og markant design
Udvendigt er der kommet ekstra styrke på crossover-udstrålingen med den mere markante front. De frække forlygter, den nye og mere agressive kofanger og den nye kølergrill med lodrette ribber, der forstærker bilens robuste fremtoning. De flotte 17" alufælge og Full LED forlygterne på Active og Exclusive modellerne giver prikken over i'et i det skarpere crossover-design.

Exclusive Exterior 0005 Rgb

De grundlæggende indre S-Cross værdier er stadig de samme. Den rummelige kabine med den behagelige siddeposition giver god plads til 5 personer, og bagagerummet er med 430 liter et af klassens største. Og midt i det re-designede instrumentbord sidder der nu et lækkert multimedieanlæg med 7" farveskærm og bakkamera (ej Comfort). 

Masser af udstyr fra 195.000,-.
Selv den billigste Comfort model til 194.990 kroner byder på udstyr som 7 airbags, aircondition, ratbetjent cd-radio med Bluetooth, el-ruder for og bag samt fjernbetjent centrallås.

Og fra Active niveau, hvor priserne starter ved 219.990 kroner, får du også:

  • Multimedieanlæg med trykfølsom farveskærm, Apple CarPlay og bakkamera
  • 17" alufælge 
  • Full LED forlygter (nær- og fjernlys) samt LED baglygter
  • Nøglefri betjening af dørene samt tryk-knap start af motoren
  • Klimaanlæg med 2 zoner 
  • Regnsensor for automatisk viskerfunktion og automatisk nedblænding af bakspejlet
  • Læderrat, sorte ruder bag, automatisk nærlys, tagræling, sædevarme med mere. 

Og i topmodellen Exclusive finder du også standardudstyr som fx automatisk nødbremsesystem (AEB), aktiv fartpilot, navigation og parkeringssensor for og bag. Her starter priserne ved 244.990 kroner.

Kig forbi Suzuki forhandlerne og tag den nye S-Cross med ud på en tur. Den vil helt sikkert overraske dig på både rummelighed, køreglæde, økonomi og værdi-for-pengene.  

 

Vi benytter cookies.

Hvis du klikker videre på suzuki.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere.
OK