Suzuki.dk

Spar kr. 5.500

i de årlige afgifter

Grand Vitara Van

Vej din Grand Vitara Van ned og spar masser af penge

Hvis din Grand Vitara Van på gule plader er indregistreret første gang mellem den 2. juni 1998 og den 24. april 2007, er der en god chance for, at du kan spare tusindvis af kroner på de årlige afgifter.  

 

Bruges bilen privat betaler du i dag en vægtafgift på enten 3.140 kr. (benzin) eller 4.030 kr. (diesel) samt en tillægsafgift for privat anvendelse - den såkaldte misundelsesafgift - på kr. 5.280 (2012). I alt omkring 8.500 til 9.300 kr. i afgifter hvert år.

 

Ved at nedveje bilen til en totalvægt på 2.000 kg får du både glæde af en lavere vægtafgift og en meget lavere tillægsafgift, og kan derfor spare ca. 5.700 kroner hvert år fremover. Benyttes bilen til kombineret privat- og erhversmæssig brug er besparelsen på ca. 3.600 pr. år. Og i takt med at bilerne bliver ældre, kan stadig flere Grand Vitara Van ejere få fordel af dette. 

 

Bortset fra XL-7 diesel modellen er det næsten alle Grand Vitara modeller solgt i den nævnte periode, der kan vejes ned. Og da nedvejningen er rent administrativ, har den ingen indflydelse på bilens anhængerkapacitet.

 

 

Sådan gør du

En typisk nedvejning kræver, at bilen skal fremvises til syn og at du møder op på motorkontoret med de rigtige informationer og papirer. Resten er tid og papirarbejde, der bl.a. består i, at SKAT skal vurdere bilens handelspris og ud fra denne beregne en ny registreringsafgift.

 

Hvis bilen vurderes til f.eks. 50.000 kr., vil omregistreringen koste ca. 6.500 kr i engangsudgift. Denne investering er dermed tjent hjem i sparede afgifter på lidt mere end et år. Og vurderes bilen til 75.000 kr. vil omregistreringen koste i nærheden af 10.000 kroner.

 

Papirarbejdet kan du selv udføre, eller du kan overlade det til firmaet Nedvejning.dk, som for et gebyr på 695 kr. giver vejledning og tager sig af sagsbehandlingen overfor SKAT.

Det er der mere end 3.000 bilejere, der har fået glæde af, så de har stor erfaring i at få sagerne igennem systemet.

 

Læs om alle mulighederne og mange flere detaljer på www.nedvejning.dk.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Er du interesseret i løbende at modtage Suzuki's eNews, kan du tilmelde dig her: