Suzuki.dk

Få mere ud af dråberne

Gode råd om økonomisk kørsel

benzintank

Det er dyrt nok i forvejen

Det er dyrt at være bilist i Danmark. Med stadig stigende afgifter og benzinpriser er det vigtigt for biløkonomien, at købe en bil, der både er billig i drift, vedligeholdelse og afgift.

De høje afgifter er det svært selv at gøre noget ved. Men din egen benzinøkonomi kan du nemt forbedre betydeligt. Hvis du blot følger nogle ret simple kørselsvejledninger, kan du faktisk spare op til 20 procent på dit brændstofforbrug og samtidig skåne miljøet.

Her er nogle gode råd til, hvordan du kan køre længere på literen:

Tjek dit dæktryk
Husk at kontrollere dæktrykket jævnligt. Et dæktryk, der er 0,5 bar for lavt, kan faktisk øge brændstofforbruget med 2-3%.

Undgå kraftige accelerationer
Din kørsel er selvsagt meget afgørende for dit brændstofforbrug. Den samme bil kan under kraftig acceleration køre helt ned til 2,5 km/literen. Mens den ved jævn hastighed og glidende kørsel kan nå helt op på 25 km/literen.

Vær forudseende
Hver gang du bremser, spilder du unødigt den energi, der er i bilens bevægelse. Derfor er det vigtigt at holde en konstant fart. Ved at følge opmærksomt med i trafikken længere fremme, kan man undgå at ændre hastigheden og følge trafikken glidende.

Udnyt terrænet
Ofte kan en bil rulle temmeligt langt af sig selv. På vej ned af bakker og ved steder du ved du skal stoppe, kan du med fordel sætte bilen i frigear og lade den rulle. Gør man det til en vane, kan man spare mange gratis kilometer.

Last og vægt
Ofte kører man rundt med en række genstande i bagagerummet, som sluger ekstra energi, når man skal accellerere. For hver 100 kg ekstra vægt bruger bilen op til 5% mere brændstof ved landevejskørsel og endnu mere ved bykørsel.

En cykelholder med to cykler bagpå medfører ca. 10% større brændstofforbrug. Hvis man i stedet har cyklerne på taget, kan man forvente et merforbrug på 20-30%.

Sørg også for at få afmonteret tagbagagebærere og bagagebokse, når disse ikke skal bruges. Selv et par tagbagagebærere kan sluge 5% ekstra brændstof på grund af luftmodstanden. En bagageboks på taget øger bilens brændstofforbrug med ca. 10 % ved blandet kørsel og med ca. 20% ved 110 km/t.

Elektriske installationer
Hvis man har aircondition i sin bil, bør man kun bruge den, når det er nødvendigt. En aircondition tager en del kraft fra motoren, hvilket øger brændstofforbruget med op til 15%. På samme måde bruger elbagrude og opvarmede sæder energi, svarende til en stigning i brændstofforbruget med 2-5%.

 

Du kan i øvrigt finde mere information på Færdselstyrelsens hjemmeside (klik her)

 

Hvad kan jeg bruge den oplyste EU-norm for brændstofforbrug til?

Som du sikkert ved, så er der oplyst et tal for bilens brændstofforbrug ved blandet kørsel. Det oplyste brændstofforbrug er i henhold til en testcyklus, som er fastlagt i en EU-godkendelse (EEC 1999/100), og alle bilmærker oplyser om brændstofforbruget i henhold til denne norm. Dermed har forbrugerne en mulighed for at sammenligne forskellige bilers brændstofforbrug ved ensartet kørsel - nemlig som testet i EU-normen.

Det siger dog ikke så meget om, hvor langt den enkelte bruger vil køre i sin bil. Det aktuelle brændstofforbrug i din bil vil nemlig afhænge af din køremåde og dit kørselsbehov, og det kan selvsagt afvige fra det oplyste. Hvis du vil vide mere om, hvordan bilerne er testet, og hvordan cyklus i normen er, kan du finde det på Færdselstyrelsens hjemmeside (klik her)

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Er du interesseret i løbende at modtage Suzuki's eNews, kan du tilmelde dig her: