De såkaldte SUV og crossover biler går sin sejrsgang over hele Europa, og her i Danmark bliver de også mere og mere populære. Det skyldes især, at man her kombinerer det bedste fra forskellige biltyper og derfor står med en bil, der både har stor udstråling og besidder mange praktiske kvaliteter. Fx er den højere siddehøjde og behagelige ind- og udstigning et vigtigt argument for mange.

Med udviklingen af modeller som Jimny, Ignis, SX4 og Grand Vitara er Suzuki en af pionererne og skaberne af både SUV- og crossoverklassen. Programmet tegnes i dag af den nye mini-SUV Ignis, den ikoniske Vitara og den større crossover Suzuki S-Cross.

Skarp familie crossover fra 195.000,-
Det behøver ikke koste en kvart million, hvis du vil have en af de smarte, rummelige og praktiske crossover biler. Du kan nemlig få en Suzuki S-Cross til familievenlige priser fra kun kr. 194.990. 

Suzuki S-Cross er en stor crossover, hvor det bedste fra en stationcar og en SUV mødes i en og samme bil. Her er både et godt udsyn, en god siddehøjde og en god rummelighed i kabine og bagagerum, så den kan klare de fleste opgaver. I den nye model er der bl.a. kommet en ny og mere markant front med mange flotte detaljer. Og under motorhjelmen ligger Suzukis nye Boosterjet turbomotor klar til både at levere kræfter og god økonomi. Samtidig er alle versionerne opgraderet med mere udstyr.

Exclusive Exterior 0001 Rgb

Udstyrslisten omfatter fx 7 airbags, aircondition, el-ruder for og bag, ratbetjent cd-radio med Bluetooth, fartpilot samt fjernbetjent centrallås i den billigste Comfort udgave. Allerede fra mellemste udstyrsniveau Active får du LED forlygter, alufælge, multimediecenter med farveskærm og bakkamera, klimaanlæg, nøglefri start samt læderrat. Og det til en pris fra kun 220.000,-. Og Exclusive modellerne byder endvidere på automatisk nødbremse, aktiv fartpilot og navigation.

S-Cross fås med Suzukis nye Boosterjet turbobenzin-motorer med direkte indsprøjtning og turbolader. I en 1.0 udgave med 112 hk og i en 1.4 udgave med 140 hk. Begge motorer har et flot kraftoverskud i et bredt omdrejningsområde og de har en EU-norm ved blandet kørsel på hhv. 20,0 og 18,5 km/l. Rigtigt flotte tal for så stor en bil. Derfor er den halvårlige ejerafgift også på beskedne 310 kroner for 1.0 modellen og 600 kroner for S-Cross 1.4 Boosterjet.

S Cross Glplus Interior 0002 1

 

Se reklamen med den nye S-Cross her: 

Markedets første mini-SUV, fra 128.000,-
Suzuki Ignis er den første SUV i mini-klassen, så nu kan du få den populære biltype i et helt nyt prisleje fra lige under 128.000 kroner. Den er unik ved at være den første bil, der er bygget helt fra bunden som en mini-SUV. Og du kan endda få den med 4WD. 

9

Ignis er kun 3,7 meter lang, men med en højde og frihøjde som en Vitara har den sin helt egen og markante udstråling. Og da den er udviklet på Suzukis helt nye platform, er der faktisk overraskende god plads inden døre og i bagagerummet. Bagsædet byder på en smart feature, da det i de fleste modeller kan justeres i længderetningen. Dermed kan man vælge mellem ekstra plads i bagagerummet (op til 370 liter) eller på bagsædet alt efter behov. Du får også SUV’ens høje og behagelige siddeposition, gode udsyn samt nemme ind- og udgangsforhold. 

Ignis priserne starter ved kun 127.990 kroner for Club modellen. Og her får du både aircondition, el-ruder foran, fjernbetjent centrallås og en ratbetjent cd-radio med Bluetooth som standard. Fra Active niveau får du også lækkert udstyr som fx multimediecenter med farveskærm, DAB radio og bakkamera samt sorte 16” alufælge, bagsæde med "slide" funktion og sorte skærmkanter samt tagræling til priser fra 141.990 kroner. Og i Adventure modellen, der er prissat fra 159.990 kroner, er Full LED forlygter, klimaanlæg, nøglefri betjening og automatisk nødbremsesystem inkl. vognbaneassistent og slingreadvarsel også standard. Med AllGrip 4WD er Ignis Active modellen til 169.990 kroner Danmarks billigste bil med 4WD.

Usædvanlig meget SUV fra 188.000,-
Med sit markante SUV design er den nye Suzuki Vitara et seriøst skud selvtillid til hverdagen med både stil og temperament. Og med masser af omtanke for både tegnebog og miljø med en stærk pris og lavt forbrug. Her er lidt mere offroad look qua SUV designet. 

 

Vitara forfra 
Vitara står som en skarpsleben og kompakt SUV med stor attitude og udstråling. Du sidder højt og godt i den rummelige kabine og bagagerummet er stort nok til at opfylde de flestes behov. Og selv i den billigste version til 188.000 kroner, er udstyr som aircondition, el-ruder for, fjernbetjent centrallås og cd-radio med ratbetjent Bluetooth standard. Næste udstyrstrin - Active - byder desuden på multimedieanlæg med 7” farveskærm, bakkamera, 17” alufælge, fartpilot og fuldautomatisk aircondition til priser fra 210.000,-. Og i Exclusive versionen, der fås fra 245.000 kr., får du blandt meget andet også nøglefri betjening, LED nærlys, indtræk i læder/ruskindsstof, automatisk nødbremse, aktiv fartpilot og navigation. Den nye S-version byder endvidere på særlige designdetaljer, sorte alufælge, sports læderrat, alu-pedaler og den nye Boosterjet turbomotor til priser fra 275.000 kroner.

Avanceret AllGrip 4WD 
En ægte Crossover skal selvfølgelig også kunne fås med 4WD. Og det kan både Suzuki Ignis, Vitara og S-Cross. Suzukis AllGrip 4WD system fungerer helt automatisk ved at sende kræfter til baghjulene, når der er behov for det. Og i Vitara og S-Cross modellerne kan føreren endda vælge mellem 4 indstillinger for optimal funktion under alle forhold. Merprisen for 4WD systemet afhænger af modellen. Den billigste Ignis med 4WD system koster 169.990 kroner, mens den billigste Vitara inkl. 4x4 kan fås fra 209.990 kroner.

Pressen skrev!
Du kan se nogle af de seneste presseomtaler af den nye Suzuki S-Cross her:

Biltesteren - Pænt tiltalende bil
Motorsiden - Ærlig snak
Bilmagasinet - Bøjle på tænderne og turbokraft
Politiken - Suzuki giver familiebilen turbokraft

Vi benytter cookies.

Hvis du klikker videre på suzuki.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere.
OK